Vi elsker sommer, og det gør din hund helt sikkert også. Den dejlige varme, solen der skinner og fuglene der synger er altid godt, men hvad vi glemmer er, at vores pelsede venner ikke kan fortælle os, at det bliver for varmt for dem.
Som hundeejer ønsker vi kun det bedste for vores hund, så derfor skal vi huske dem i varmen. Derfor har vi lavet en række gode råd, som du kan tage med dig for at få den gladeste hund. Vi er alle blevet informeret godt og grundigt med farerne ved hunde i biler, men der er flere ting, man skal være opmærksom på som hundeejer.
Solskoldning
Det er ikke kun os mennesker, der kan blive skoldet af solen, og nogen hunde er mere udsat end de andre. Har du en hvid eller lys hund, en hund som lider af pelstab eller generelt en hund med ingen, lidt eller kort pels, så skal du være ekstra opmærksom. Heldigvis kan du finde solcremer og solprodukter velegnet til dyr, som du kan smøre på de mest udsatte områder.
De mest udsatte områder for solskoldning:
- Maven
- Områder med kort/ingen pels.
- Snuden
- Øjenregionen
- Ørene
Ekstra tip: En solpomade kan let haves med i tasken, hvis I skal ud på en længere tur, i hundeskoven, stranden eller andre steder. Så er den let at have med og nem at påføre.
Tjek poterne
Poterne er et sårbart område her om sommeren, især når graderne bliver ekstra høje. Asfalten kan blive så varm, at den bliver lettere flydende, og når hunden går på den bløde asfalt, kan det komme op imellem poterne. Der kan grus og asfalt også nemt komme op. Derfor er det vigtigt, at du tjekker poterne regelmæssigt, især efter en gåtur, så du altid kan fjerne snavs med det samme.
De dage hvor der er ekstra varmt, så burde du overveje at gå med hunden i de køligere timer på døgnet. Fortove, sand og veje kan blive så varme, at de forbrænder din hunds trædepuder, som kræver en tur til dyrelægen.
Husk: Hvad der gør ondt på dig, og hvad der er varmt for dig, er ligeså varmt og smertefuldt for din hund.
Vand i varmen
Et koldt glas vand efter en løbetur i varmen er så dejligt, og det synes din hund også. Derfor er det vigtigt, at du altid har friskt vand til din hund hele tiden. Hunde kan svinge med deres aktivitetsniveau om sommeren, så hold godt øje med om du skal øge vand- og fodermængden eller skrue ned. Du kan for eksempel tjekke din hunds vægt, for at se om du skal trappe op eller ned.
Ekstra tip: Hvis du skifter fra vådfoder til tørfoder grundet fluer, så husk at din hund kan få en del af deres daglig væske fra vådfoderet, som de nu ikke længere får. Derfor så vær opmærksom på, at din hund får nok vand, hvis du omstiller dem til tørfoder i sommerperioden.
Grillaften og strandturen
Er du på stranden og har tændt bål, eller er du i haven og har grillaften, så er der et par huskeregler, der vil gavne din hund og dig selv. Når du griller eller laver bål, så vær altid ekstra opmærksom på din hund. Det er ideelt, at din hund ikke befinder sig i nærheden af grillen eller bålet, da de kan brænde sig. Her kan de både tage pinde med gløder på, slikke på grillen eller tage en slurk af optændingsvæsken. Der er mange farlige situationer for en hund, så husk at holde din hund så vidt muligt fra disse omgivelser.
Vi håber, at du får en rigtig lækker sommer herfra Designerdyr. Så husk at udnyt det gode vejr, så længe det varer og pas godt på hinanden.
0 kommentarer